Organisk Geometri

Af Museumsinspektør MA. Gertrud Hvidberg-Hansen 2003

I Merethe Blochs (født 1946) mangeårige virke som keramiker har værkerne bevæget sig imellem at være funktionelt kunsthåndværk og frie, skulpturelle værker. Efterhånden har selve anvendelsen fået mindre betydning, selvom de enkle krukker, skåle, fade er brugbare. Blandt hendes mange større kunstneriske udsmykningsopgaver, især fra perioden 1990-2003, finder man både relieffer, skulpturer og vandkunst-arbejder.

Form, farve og stoflighed går op i en højere enhed, og styrken ligger i de magiske glasurer. Hvad enten det drejer sig om de små, elegante skåle, der svæver på en kantet fod, eller større og tungere krukker, virker især de rød-sorte okseblodsglasurer iøjnefaldene og tillokkende.

Der opstår ofte et raffineret spil og en spændning imellem på den ene side de mørke sort-grå nuancer og de dybe, varme mørk-røde farver, og på den anden side de blanke, spættede og matte overflader. Glasurernes særlige sprødhed, dybde og farvespil skyldes indholdet af kobber og jernforbindelser. Med reguleringen af ilt under brændingen lutres de forskellige glasurer i hvide, grå, turkise og røde nuancer. Skålenes og krukkernes inder- og ydersider er nøje afstemt efter hinanden og er lige vigtige i forhold til arbejdet med farver og dekoration, som tilsvarende skal gå op i en højere enhed. Effekterne i glasurerne holdes dog i skak, så de undgår at blive for glatte og pæne.

Samtidig brydes overfladerne ofte af geometriske formationer, der gentages og fordrejes uendeligt mange gange, således at de får en organisk, levende karakter. Det organiske skal også forstås bogstaveligt. Naturen er udgangspunktet for arbejdet med ornamentikken, og Merethe Bloch fastholder sine naturiagtagelser i talrige skitser og tegninger. Et gennemgående motiv er blandt andet de tætte fugletræk, der ridses direkte ind i glasuren og svæver let rundt på skålens buede sider, men også studiet af blomster, dyr og sten inspirerer til stadig nye dekorationer. I andre værker består de geometriske mønstre af romber, cirkler m.m., men aldrig i deres rene former; geometriens regelmæssige former vristes, vrides skæve, bliver uforudsigelige og uregelmæssige i legen med den abstrakte ornamentik som optisk bedrag.